Menu

Værdier

I Mejdal-Halgård Fodbold ønsker vi som børne og ungeklub, at alle vores medlemmer trives og forbinder klubben med et sundt og trygt miljø, hvor man kan færdes og ikke mindst have følelsen af at være i et stort fællesskab på tværs af klubben.

Som klub har vi både et ønske samt en forventning om, at der er et fælles sæt spilleregler som alle i klubben efterlever – det gælder både alle spillere, trænere samt frivillige og forældre, da det er en vigtig grundsten i klubben, at der skabes bedst mulige rammer for alle.

Vi har udarbejdet en politik i Mejdal-Halgård Fodbold, som skal skabe en klar retning og linje om hvilke værdier, handlinger samt holdninger klubben har.

Børnesyn tager vi i Mejdal-Halgård Fodbold udgangspunkt i, som kort fortalt sætter vores børn i centrum for fodbolden. Vores børn skal have rettigheder og de voksne omkring klubben giver børnene nogle løfter der gør, at det enkelte barn har de bedste forudsætninger og vilkår for at trives og have det sjovt i Mejdal-Halgård Fodbold. Det er et fælles ansvar at vi bestræber os på bedst mulige måde at efterleve dette børnesyn i vores dagligdag med børnene.

Vores børne og ungepolitik er opbygget med regler og opfordringer. Det er en klubbeslutning, at vi ønsker disse regler, som der ikke kan afviges fra. Opfordringerne er et pejlemærke for hvad Mejdal-Halgård Fodbold mener er hensigtsmæssig opførsel i klubben.

I nedenstående kan der læses mere om løfter og rettigheder i DBU’s børnesyn:

· DBU’s børneløfter

www.dbu.dk/boern-og-unge/boernefodbold/ny-strategi-for-dansk-boernefodbold/dbu-s-10-boerneloefter/

· DBU's børnerettigheder

www.dbu.dk/boern-og-unge/boernefodbold/ny-strategi-for-dansk-boernefodbold/dbu-s-boernerettigheder/

 

Ansvar for vores børne og ungepolitik:

Det er i Mejdal-Halgård Fodbold bestyrelsen og sportsudvalget der i fællesskab har det overordnede ansvar for at børne og ungepolitikken overholdes og efterleves. Ansvaret er dog uddelegeret til de personer, som er ansvarlige for børnefodbold.

 

 

Mejdal-Halgård Fodbolds børne og unge politik

 

1.0 Omklædning

Børnene skal så vid mulighed have mulighed for et omklædningsrum til både kamp og træning. Klubbens opfordring er at spillerne klæder om sammen til både træning og kamp. Som klub ønsker vi ingen tvang, men det er vores klare opfordring at spillerne klæder om sammen.

Det er en naturlig del af fodboldmiljøet, at spillerne klæder om sammen og dette skaber samtidig sociale relationer på tværs.

Opfordring: Spillerne bader i forbindelse med omklædning. Det er vigtigt bidrag til, at børnene får et naturligt forhold til sin egen krop. Derfor opfordrer vi til at skabe en kultur blandt børnene, hvor det at bade sammen, er en naturlig del af at gå til fodbold.

Klubben opfordrer til, at en voksen (evt. en forælder) af samme køn som spillerne venter ved omklædningsrummet i forbindelse med omklædning, således der altid er en voksen i nærheden når børnene klæder om og dermed støtter børnene i at dette er naturligt.

 

1.1 Trænerens adfærd i omklædningsrummet

Træneren må gerne benytte omklædningsrummet til samtaler med hele holdet.

Regel: Trænere/holdledere må ikke være alene med et barn i omklædningsrummet.

Regel: En træner må aldrig klæde om eller bade sammen med sit hold.

 

1.2 Mobiltelefoner i omklædningsrummet

Børn har ret til tryghed og integritet under omklædning og derfor er brug af mobiltelefon i omklædningsrummet forbudt. Der må aldrig filmes eller tages billeder i et omklædningsrum.

 

2.0 Kommunikation i klubben

 

2.1 Brug af digitale platform som kommunikation (eks. Facebook/Kampklar)

Regel: Alle spillere og forældre har krav på at modtage den samme information.

Som klub stiller vi ikke specifikke krav, hvorledes den enkelte træner ønsker at bruge en bestemt kommunikationsplatform. Der er frihed til at vælge den løsning man findes bedst egnet til kommunikationen med spillere og forældre. Det skal blot være hensigtsmæssigt. Træneren har en fælles opgave med forældregruppen i, at alle er repræsenteret i f.eks. en facebookgruppe. Har en forælder ikke en facebookprofil, så skal der sikres at denne modtager samme information som de øvrige.

Opfordring: Facebookgrupper bruges udelukkende til deling af praktiske informationer. Holdningsudvekslinger bør man anvende Kampklar som DBU understøtter.

 

2.2 Kommunikation – Træner til forældre

Regel: Al kommunikation skal altid foregå gennem spillerens forældre.

I Mejdal-Halgård Fodbold ser vi alle forældre som en vigtig ressource. Det er vigtigt, at børn ikke forholdes noget, som de ikke kan tage stilling til. Derfor skal bl.a. kamptidspunkter og kampflytninger altid kommunikeres til deres forældrene og ikke direkte til spillerne. Hvis en træner har brug for at tage en snak på tomandshånd med et barn, skal barnets forældre altid informeres. Også efter snakken.

 

2.3 Kommunikation – Vi ønsker den gode tone

I Mejdal-Halgård Fodbold foregår samtalen altid i en ordentlig tone – det gælder uanset hvilken rolle man må have i klubben eller er forældre. Når vi ønsker den gode tone, så gælder dette såvel i den skriftlige og mundtlige dialog. Når man er børnetræner i Mejdal-Halgård Fodbold, så skal alle huske det er et frivilligt erhverv, og vores frivillige trænere har også deres ret til fritid. Derfor må spillere og forældre acceptere og forvente, at træneren ikke altid er tilgængelig for diverse spørgsmål.

Vi ønsker at vores trænere er rollemodeller for børnene, og derfor påhviler der træneren en opgave i at hjælpe børnene til at tale ordentligt til hinanden også i tilfælde af konflikter. Vores forventning er at træneren har en positiv og anerkendende tilgang til alle børn.

Opfordring: Træneren skal altid komme med positiv kritik, og være opmærksom på at fremhæve det gode fremfor det knap så gode. Dette skaber udvikling for den enkelte.

Regel: Dommerens beslutninger skal accepteres af alle. Det forventes at alle involverede parter til en kamp accepterer dommerens beslutninger. Når man repræsenterer Mejdal-Halgård Fodbold, så skal hverken træner, spillere eller forældre brokke sig til dommeren. Opstår der en situation, som kræver en dialog med dommeren, så er det holdets træner som gør dette. Dialogen skal naturligvis ske i en rolig og ordentlig tone.

 

2.4 Kommunikation – Brug af sociale medier

Opfordring: Brugen af telefoner/sociale medier skal minimeres.

Sociale medier og brugen af disse er en stor del af den måde børn omgås hinanden i dag men vi opfordrer til, at sociale medier kun bruges i begrænset omfang, når børnene er til fodboldaktiviteter herunder, også overnatningsstævner og sociale arrangementer.

Regel: En træner skal ikke interagere med en spiller på sociale medier.

Mejdal-Halgård Fodbold er en del af et lokalsamfund, hvor der potentielt kan opstå situationer, hvor det ikke altid er lige nemt at adskille fodbolden og privatlivet. (Fx at en træner både er frivillig i klubben, men også private-venner med et barns forældre). Som klub ønsker vi at beskytte såvel træneren og spilleren. Derfor foregår kommunikationen altid mellem træner og forældre, og en træner må derfor ikke interagere med et barn på de sociale medier.

 

2.5 Indmeldelsesprocedure i Mejdal/Halgård Fodbold

Det er vigtigt at nye spillere føler sig velkomne i vores klub. Regel: Alle nye spillere har ret til at deltage i 3 x træning inden de melder sig ind i klubben. Indmelding sker på klubbens hjemmeside.

Regel: Træneren sørger for at vise spilleren rundt i klubben.

Det er vigtigt at træneren sikrer, at spilleren ved hvilken bane, som der trænes på, tidspunktet og hvilket omklædningsrum årgangen benytter.

Regel: Træneren gør nye medlemmer bekendt med Mejdal-Halgård Fodbolds børne og ungepolitik.

 

3.0 God forældreopførsel i klubben

 

3.1 Forældre til træning og kampe

I klubben er vi afhængige af at spillernes forældre bakker op om klubben. Vores forventning er, at forældrene bakker op om træneren og klubben i det omfang, som de har mulighed for. I Mejdal-Halgård Fodbold er vores forældre altid velkomne til at overvære både træning og kampe, men vi forventer at forældre bakker op om hele holdet og ikke kun sit eget barn.

Regel: Alle forældre i Mejdal-Halgård Fodbold følger DBU’s 10 forældrebud:

1. Mød op til kampe og træning så meget du kan – dit barn sætter pris på det.

2. Forhold dig i ro på sidelinjen – lad børnene spille.

3. Ophold dig kun langs den ene sidelinje – og i god afstand til trænere og spillere.

4. Respekter trænerens beslutninger – vær positiv og støttende.

5. Respekter dommerens beslutninger – se på dommeren som en vejleder.

6. Skab god stemning ved kampene – byd fx udeholdets forældre på kaffe.

7. Spørg om kampen var spændende og sjov – ikke om resultatet.

8. Sørg for rigtigt og fornuftigt udstyr – overdriv ikke.

9. Bak op om holdets og klubbens arbejde – din indsats bliver værdsat, ikke mindst af dit barn.

10. Husk på, at det er dit barn, som spiller fodbold – ikke dig!

 

3.2 Forældremøder

I Mejdal-Halgård fodbold ønsker vi at have et stærkt fællesskab blandt holdets forældre, da det smitter af på spillerne. Et forældremøde kan dels styrke relationen mellem trænere og forældre, og samtidig bruges som en forventningsafstemning frem mod den efterfølgende sæson.

Opfordring: Træneren opfordres til at arrangere forældremøde mindst 1 gange i løbet af en sæson. Hvis trænerne ønsker det, kan en fra bestyrelsen deltage på mødet.

 

3.3 Forældrehjælp

De fleste børnetrænere er trænere fordi de brænder for at træne fodbold og fordi de ønsker tid med deres eget barn. I Mejdal-Halgård Fodbold er vi en frivillig forening og derfor forventer vi, at de forældre som ikke er trænere, bidrager til holdet på anden vis. Vi løfter i flok. Nogle af forældreopgaverne på et hold kan være følgende: Kørsel til kampe, frugtordning, organisering af sociale tiltag samt hjælpe til med nogle træninger ved afbud.

Vi har forståelse for at forældre kan have forskellige forudsætninger for at bidrage, men det forventes at forældrene i løbet af en sæson i større eller mindre omfang hjælper med at løse overstående opgaver. Den enkelte træner kan ikke løfte opgaven selv og det er derfor et fælles ansvar vi lykkes sammen.

 

4.0 Holdopdeling og gruppedynamik

 

4.1 Generelle retningslinjer for holdopdeling

I vores klub har vi plads til alle spillere uagtet deres fodboldmæssige kvaliteter. Vi stræber efter at spillerne altid spiller på deres egen årgang, men i tilfælde af små årgange eller sociale relationer, kan en spiller flyttes til en anden årgang eller årgange kan ligges sammen. Vi er bevidste om at alle børn ikke er lige dygtige til fodbold og at alle børn udvikler sig i individuelle ryk og tempi. Opfordring: Klubben opfordrer til at gruppedannelser i træning og kamp kan ske ud fra forskellige kriterier fx: venner/veninder, træningsparathed, sociale kompetencer, træning uden voksenstyring. Regel: Træneren på den enkelte årgang har frihed til at differentiere til træning og kampe, så længe træneren overholder DBU’s børneløfter og rettigheder og dermed sikre at alle spillere har samme mulighed for træning og kampe.

 

4.2 Procedure ved mobning og mistrivsel

Alle børn i Mejdal-Halgård Fodbold skal være glade og trygge. Derfor ser vi med stor alvor på mobning og mistrivsel. Det er trænerens ansvar at være opmærksomme på tegn, som viser at et barn mistrives. Hvis træneren observerer mobning eller drillerier, som kan opfattes provokerende eller hånligt, skal træneren skride ind med det samme.

Hvis der opstår alvorlige situationer, som ikke kan betragtes som et enkeltstående tilfælde, skal forældrene til både det barn, som mobber og til det barn, som bliver mobbet inddrages. Hvis træneren ikke kan løse det i dialog med forældrene, så skal børneudviklingstræneren inddrages.

Proceduren ved mobning kan variere alt efter situationen. Hvis flere børn er involveret, kan der afholdes spiller- og forældremøder. Er det et enkelt barn, kan det løses i samarbejde med barnets forældre. Alt samarbejde om at komme mobning og mistrivsel til livs skal ske i den gode tone.

 

5.0 Politik for konflikthåndtering

 

5.1 Politik for konflikthåndtering

Vi kan aldrig helt sikre, at der kan opstå en situation, hvor spillere, forældre eller trænere kommer i konflikt med hinanden. Opstår sådan en konflikt mellem to spillere forventes det at træneren løser konflikten evt. med inddragelse af spillernes forældre.

Det er derfor vigtigt at trænerne i Mejdal-Halgård fodbold er opmærksomme på at spotte mulige konflikter, således en konflikt aldrig går udover et holds fællesskab.

Hvis der opstår en konflikt mellem træner og forældre eller forældrene imellem, opfordres partnerne til at løse det internt gennem en respektfuld dialog. Hvis konflikten ikke kan løses blandt de involverede parter, skal bestyrelsen informeres og vil herefter hjælpe med løsningen.

 

6.0 Fysisk kontakt og seksuelle krænkelser

 

6.1 Retningslinjer for acceptabel og uacceptabel fysisk kontakt

Alle børn har ret til beskyttelse mod overgreb og krænkelser, og de voksne har ret til beskyttelse mod urigtig mistanke om samme. Derfor er klubbens retningslinje, at det er okay at give hånd, high-five, kramme og ligge armen omkring et barn ligesom det altid er okay at trøste.

Regel: Det er uacceptabelt at berøre inderlår/skridt, numse og bryst/maveregionen, ligesom det er uacceptabelt at kysse (også på kinden eller andre steder). Det er også uacceptabelt at en voksen bruger sin fysiske styrke til at udøve magt over et barn. Vold, trusler om vold, chikane og mobning accepteres ikke hverken fra træner, leder, forældre eller spillere. Hvis dette overtrædes, skal der straks handles fra trænerens/ledelsens side. Vi har en nultolerance på dette område i klubben.

 

6.2 Retningslinjer for overnatningsforhold på fx ture

Regel: Ved ethvert arrangement/træningslejr med klubben skal de der sover sammen med børnene have samme køn som børnene på holdet.

 

6.3 Lovpligtige børneattester

I Mejdal-Halgård Fodbold indhentes hvert andet år børneattester på alle trænere og ledere over 15 år for at sikre at ingen med domme for pædofili omgås klubbens børn.

 

7.0 Procedure ved mistanke om seksuelle overgreb

Ved mistanke om seksuelle krænkelser vil bestyrelsen i samarbejde med de involverede parter forsøge at løse udfordringen. Det skal understreges at vi tager en hver mistanke om seksuelle overgreb meget alvorligt og vil til enhver tid inddrage hjælp fra DBU/DIF og evt. Politiet for at få undersøgt en sag i dybden.

 

8.0 De 12 børnerettigheder

 

I Mejdal-Halgård Fodbold har vi valgt at være børne/ungeklub - fordi vi vil børnene! Vores børne og ungepolitik skal sammen med DBU’s 10 børneløfter og DBU’s 12 børnerettigheder

skabe rammerne for en god og udviklende børnetræning. Børnepolitikken gælder for alle spillere, trænere og forældre i årgangene til og med U17.

DBU’s 12 børnerettigheder: I vores klub betyder det at:

1. Alle børn har ret til fodbold Der er plads til alle uagtet deres fodboldmæssige færdigheder.

2. Alle børn har ret til fodbold uden

nogen form for diskrimination. Vi ser med stor alvor på mobning eller andre former for diskrimination.

3. Alle børn har ret til at udvikling

sker på deres præmisser. Børn er forskellige og derfor udvikler de sig forskelligt – det er vi meget bevidste om.

4. Alle børn har ret til, at deres

forældre ses som

ressourcepersoner. I Mejdal-Halgård Fodbold er alle børns forældre en vigtig ressource.

5. Alle børn har ret til et godt

børneliv. Børnefodbold handler om udvikling – ikke om resultater. Det er vi meget bevidste om.

6. Alle børn har ret til at være en del

af noget større. I Mejdal-Halgård Fodbold er man en del af et fællesskab – det vægter vi højt.

7. Alle børn har ret til at være på

dannelsesrejse. Vi lærer børnene færdigheder, som også har værdi uden for fodboldbanen.

8. Alle børn har ret til selv at vælge. Vores børneaktiviteter giver plads til at børnene kan dyrke mere end én fritidsaktivitet.

9. Alle børn har ret til social

sikkerhed. I Mejdal-Halgård Fodbold skal det altid være trygt at spille fodbold.

10. Alle børn har ret til

børneopdragelse. Vi opdrager børnene til at tage del i et forpligtende fællesskab.

11. Alle børn har ret til, at der

føres periodiske tilsyn af deres

trænings- og kampmiljøer. Vores trænings- og kamptilbud evalueres altid løbende i sæsonen.

12. Alle børn har ret til, at DBU’s

10 børneløfter overholdes. Vi er bevidste om DBU’s 10 børneløfter og vil altid bestræbe os på at overholde dem.

 

Bestyrelsen

 

Formand: Carsten Jespersen: 23307054

Kasser: Louise Hebsgaard: 30541431

Medlem: Karina Bramm Brøndum: 25399508

Medlem: Morten Vigsø: 25210180

Medlem: Michael Staunstrup: 22280828

Medlem: Linda Aanum Bertelsen: 40250014

Medlem: Trine Rahbek: 30256867

Vi benytter cookies til at forbedre hjemmesiden. Du accepterer brugen af cookies ved at trykke på OK.
Læs mere om cookies
Luk